Siden 1999 har vi administreret det danske .dk-domæne, og sikke en rejse det har været. Siden vi i starten manuelt oprettede alle .dk-domæner til i dag, hvor vi administrerer over 1,3 millioner domænenavne, er der sket en del.
Den udvikling, som internettet har været igennem de sidste 25 år, er enorm, og betydningen for vores allesammens hverdag er næsten slet ikke til at forstå. I anledning af vores jubilæum skrev vi en bog om netop dette – internettets vej til danskerne.
Bogen er en hyldest til den digitale udvikling i Danmark og et portræt af internettets rolle i vores moderne samfund.
Frederik André Henrik Christian, Hans Majestæt Kongen, greve af Monpezat, blev Danmarks Konge den 14. januar 2024. Kong Frederik X afløste Dronning Margrethe II efter, hun havde siddet 51 år på den danske trone.
Længe leve Kong Frederik X.
Mette Lundberg blev ny bestyrelsesforperson for DIFO og Punktum dk og afløste Henrik Udsen, der udtrådte af bestyrelsen efter 13 år som formand. Mette Lundberg er den tredje bestyrelsesforperson i DIFO og Punktum dk’s 25-årige historie.
Punktum dk var i maj 2024 vært for Centr Jamboree, hvor alsidige fagligheder, som arbejder med at vedligeholde og udvikle DNS rundt omkring hos alle de forskellige domæneadministratorer i Europa, mødtes til tre spændende dage med vidensdeling som omdrejningspunkt.
2024 blev desværre også året, hvor de internetkriminelle for alvor opdagede Punktum dk. I løbet af efteråret og vinteren oplevede vi en omfattende phishingkampagne mod mange af vores kunder.
Det er en trend, som ses over hele internettet, hvor svindelforsøgene bare vokser, og hvor banditterne bliver dygtigere og dygtigere. Pas på med at klikke for letsindigt, og brug tjekpånettet.dk til at tjekke, om du kan stole på linket.